Levicosøen
Vidste du, at Levicosøen er en af de varmeste søer i Sydeuropa? Find ud af, hvad I skal lave, og hvad I skal se ved Levico Terme i hjertet af dalen Valsugana.
Fiskeri og sport og gåture
Levicosøen er den andenstørste sø i dalen Valsugana. Formen minder om en norsk fjord, den er 38 meter dyb og strækker sig over mere end en kvadratkilometer. Søen er desuden kendt, fordi den er rig på fiskeliv, hvorfor den er et paradis for lystfiskere: ørred, fjeldørred, suder og aborre er nogle af de fisk, der oftest ses i søen.
Rundt om søen ligger den ene smukke skov efter den anden, hvor I kan tage på skovtur og vandre ad indbydende skovstier, så som fiskervejen Via dei Pescatori. På søen er det muligt at windsurfe eller stå på vandski. Turen rundt om søen er cirka otte kilometer lang og en af de mest populære ruter, da den både kan tilbagelægges til fods eller på mountainbike. Den er et must for enhver feriegæst ved søen.
Badeetablissementet Lido di Levico
Fra Levicosøen kommer du nemt og bekvemt til badeetablissementet Lido di Levico; kan du nyde endnu flere timers sol og sø.
Om dagen kan du leje vandcykler eller more dig med at springe i vandet fra vipperne og lege på vandrutsjebanerne, som er gratis for Lido’ens badegæster. Om aftenen forvandler Lido’en sig til det oplagte sted for den første drink til tonerne af lidt stemningsskabende musik på baren Buena Onda.
Levicosøens biotop
Et af de mest sjældne steder i Trentino!! Langs med den sydlige bred ligger Levicosøens biotop, der er navngivet efter sin rørskov: Canneto di Levico.
Der er tale om et vådområde med rørskov og enge, der flyder sammen med en sumpskov af rød-el. Dette sted er en oase for fisk og vilde dyr. Her kan du fordybe dig i rørskovens og sumplandskabets kendetegnende flora og fauna.