Kan vi annullere vores ophold?
I tilfælde af at I må annullere/ændre en bestilling af en beboelsesenhed:
- mere end 30 dage til ankomst: tilgodebevis på samme beløb af udbetalingen (gyldigt 1 år)
- mindre end 30 dage til ankomst: depositummet refunderes ikke.
I tilfælde af annullering/ændring af standplads:
- mere end 15 dage til ankomst: tilgodebevis på samme beløb af udbetalingen (gyldigt 1 år)
- mindre end 15 dage til ankomst: depositummet refunderes ikke.
Annullerer I jeres ophold tættere på ankomstdatoen og/eller bliver væk uden forudgående varsel, refunderer vi ikke jeres forskud. Har vi ikke hørt fra jer på ankomstdagen, holder vi jeres reservation indtil kl. 9:00 den efterfølgende dag, hvorefter direktionen forbeholder sig retten til at leje den reserverede enhed ud til andre gæster. Ved ankomst og afrejse på andre datoer, end det forudbestilte, opkræves fuld betaling for det forudbestilte ophold.
Er det muligt at forudbestille?
Selvfølgelig! Bestilling sker online eller via mail til: info@campinglevico.com. Mailhenvendelser besvares inden for 48 timer. Det er muligt at bestille alle typer beboelsesenheder eller standpladser og afgive særlige ønsker. Direktionen forbeholder sig dog ret til at afvige fra det aftalte, hvis der opstår uventede problemer.
Når I ønsker standpladser og beboelsesenheder ved siden af hinanden, er det op til vores bookingkontor at oplyse jer om, hvorvidt jeres ønsker kan imødekommes.
Er der faste ankomst- og afrejsedage?
Der er ingen fast ankomst- eller afrejsedag for standpladserne; i højsæsonen er der dog minimum 7 dages ophold (med undtagelse af bestillinger i sidste øjeblik). For ophold i beboelsesenhederne ændrer ankomst- og afrejsedagen sig afhængig af typologien. Se vores online booking-system for nærmere oplysninger. Der er minimumsophold i pinsen, juli og august på 5 dage.
Skal vi betale et forskud, når vores bestilling bekræftes?
Når vi bekræfter jeres bestilling, beder vi om et forskud på 250 € for bestillinger i pinsen (21.05.2021-06.06.2021) og i højsæsonen (02.07.2021-29.08.2021), og bestillingen betragtes først som endelig, når forskuddet er indbetalt, eller i lavsæsonen, når begge parter skriftligt har bekræftet opholdet. Forespørgsel på datoer via hjemmeside eller mail kan ikke betragtes som en endelige bestilling. Ikke-skriftlige bekræftede bestillinger (telefonisk eller andet) kan ikke betragtes som endelige.
Hvornår skal vi betale for vores ophold?
I betaler for jeres ophold (fratrukket forskuddet) inden for 24 timer efter jeres ankomst. Når I har registreret jeres ankomst, foregår betalingen ved betalingsskranken ”cassa”. I kan betale med kontanter, debetkort (Bancomat) og kreditkort (vi tager IKKE American Express).
Kan vi ændre vores bestilling?
I kan ændre jeres bestilling på et hvilket som helst tidspunkt, så længe der er ledige alternativer, og såfremt direktionen godkender jeres ændring. Ændringer skal meddeles via mail: info@campinglevico.com. Først i det øjeblik vores bookingkontor har bekræftet ændringen, er den gældende. Der er et administrationsgebyr på 10 € for hver bestilling. Direktionen kan beslutte at opkræve forskuddet ved sen ændring og/eller annullering.
Kan vi ankomme uden at have forudbestilt?
I kan altid ankomme uden at have forudbestilt, dog er der ingen garanti for, at vi har plads.
I højsæsonen er det obligatorisk at forudbestille beboelsesenhederne. I lavsæsonen er det muligt at få en ledig beboelsesenhed uden at have forudbestilt.
Ønsker I en standplads, kan I ankomme uden at have forudbestilt. Campingpladsen råder over et område med standpladser, der ikke kan forudbestilles, og antallet af ledige pladser ændrer sig dagligt. Der er altså ingen garanti for, at der er plads. Ved ankomst kan I se oplysninger om de standpladser, der burde være ledige, som I kan vælge i mellem. I det tilfælde der slet ikke er noget ledigt på campingpladsen, har I mulighed for at overnatte på vores parkeringsplads for campere, indtil der måtte blive en ledig plads inde på campingpladsen (ventetiden varierer typisk fra 1-3 dage). Adgang til en ledig plads på campingpladsen fra venteområdet afhænger af jeres plads på ventelisten – jeres plads afhænger af jeres ankomstdag.
Er der tilbud og/eller kan der opnås rabat ved direkte bestilling?
Der ydes 4 % rabat for ophold over 14 dage, som er betalt kontant.
Vores tilbud og rabatter gælder for alle og kan ses på følgende link: https://www.campinglevico.com/Offerte-Last-Minute. De forskellige tilbud og rabatter kan ikke kombineres og gælder kun ved kontantbetaling.
Kan vi bruge vores rabatkort?
I kan udelukkende anvende TOPCAMPING CARD og kun i de anførte perioder. På parkeringspladsens venteområde modtages kortene ADAC og PLEIN AIR. Kortene skal fremvises ved ankomst i forbindelse med registreringen. De kan udelukkende anvendes i forbindelse med særlige standpladser (som oplyses ved ankomsten i forbindelse med check-in). De kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.
Hvor finder vi jeres priser?
Lago Levico Camping Village har dynamiske priser, og derfor har vi ikke en online prisliste. Priserne lægges ind på hjemmesiden ved sæsonstart, og I kan få oplyst en pris via vores online bookingfunktion nederst på hjemmesiden. Priserne er anført i euro og gælder for 2 personer (uanset alder). El, vand og adgang til badefaciliteter med brusebad er inkluderet i priserne for standpladserne. Forbrug og parkeringsplads er inkluderet i priserne for beboelsesenhederne. Der er et tillæg for ekstra personer (fra og med nr. 3 og opefter).
Hvilke faciliteter er inkluderet i prisen?
Toilet og bad: Der er fire toiletbygninger til rådighed for vores gæster og en badebygning med i alt 19 baderum, der kan reserveres (disse er til rådighed for gæster på standpladserne Giglio og Ninfea, søbeliggenhed). Vi henstiller til, at vores gæster respekterer miljøet og derfor ikke ødsler med vandet.
Elektricitet: Varierer fra 6-10 ampere afhængig af typen af standplads.
Privat strand: I kan ganske gratis opholde jer på græsplænerne ved vores private, børnevenlige strand. I de travle perioder er der en livredder på stranden, der holder øje med vores badegæster.
Babyservice: I den hvide toiletbygning (bygning nr. 5) finder I puslerum tilegnet vores mindste gæster; der er badekar, puslebord og andre plejefaciliteter.
Handikaptoilet: Gæster med særlige behov kan gratis benytte dette badeværelse, der er specialindrettet med bad, toilet og vask. Nøglen udleveres i receptionen (mod pant).
Underholdning: Underholdningsprogrammet varierer fra sæson til sæson og starter almindeligvis omkring pinse frem til midten af september. Underholdningsteamet er sammensat af flere nationaliteter for at imødekomme alle vores gæster.
Svømmebassiner: Campingpladsen har tre svømmebassiner; et stort, et mellemstort og en lille pool. Opvarmet (i lavsæsonen). Det er ikke obligatorisk at anvende badehætte. Åbningstiden varierer alt efter sæsonen. Der er parasoller og liggestole til rådighed.
Laguna, vores vandland: Stort vandland til glæde for store og små. Pool med opvarmet vand, (i lavsæsonen). Det er ikke obligatorisk at anvende badehætte. Åbningstiden varierer alt efter sæsonen. Der er parasoller og liggestole til rådighed.
Wi-fi: Alle gæster får en kode, der giver adgang til 2 GB gratis internetforbindelse. Der kan tilkøbes koder, som giver adgang til ekstra data og hurtigere forbindelse.
Sportsbaner: Fodbold, beachvolley, tennis (reserveres i informationsskranken) og badminton er til fri afbenyttelse.
BBQ-område: I kan reservere en tid i informationsskranken. Det er ikke tilladt at grille med trækul.
Legeplads: legepladsen er til rådighed for alle vores mindste gæster.
Loungeområde Cafè Tatikakeya, restaurant-pizzeria Airone og minimarked
Hvilke faciliteter er IKKE inkluderet i prisen?
Kanoleje, vandcykler: Det er muligt at leje disse fra stranden. I lavsæsonen skal I henvende jer i receptionen.
Cykelleje: I kan leje cykler gennem vores partner InBike Valsugana. Priserne oplyses på udlejningsstedet eller på hjemmesiden: https://www.inbikevalsugana.it. Det er muligt at leje en vifte af forskellige dame-, herre-, junior- og børnecykler, bl.a. Mtb-cykler. Der tilbydes også udlejning af cykelanhænger, barnestole og hjelme. Det er også muligt at forudbestille leje af elcykler.
Trekking og MTB-ture: I kan tilmelde jer forskellige ture på vores informationskontor.
Vaskeri: Vi har møntvaskeri med vaskemaskiner og tørretumblere. Det koster 4 € for en vask (vaskeriet er åbent kl. 8:00-13:00 og kl. 15:00-20:00).
Fisketegn: Kan erhverves på dagsbasis og ugebasis.
Udendørsaktiviteter i nærområdet: Rafting, vandsport, paraglidning, canyoning, hesteridning.
Billeje
Kulturelle oplevelser: Billetter til arenaen i Verona.
Hvornår er receptionen åben?
Åbningstiderne varierer afhængig af sæsonen. I lavsæsonen er receptionen åben kl. 8:00-19:00. I højsæsonen forlænges åbningstiden og receptionen er åben kl. 7:00-21:00. Betaling kan foregå ved betalingsskranken i tidsrummet kl. 9:00-12:00 og igen kl. 16:00-19:00. Kassen er åben i dette tidsrum uafhængig af sæsonen. Det er muligt at ankomme mellem kl. 19:00 og kl. 23:00, dog skal I registrere jer hos nattevagten. Efter kl. 23:00 er det ikke længere muligt at køre ind på campingpladsen med køretøjer, men I kan altid parkere på camperområdet, der er beliggende foran receptionen (der gives automatisk adgang ved kontant betaling via betalingsautomaten).
Er der campingarmbånd?
Når I ankommer, får alle medlemmer af jeres selskab et farvet armbånd. Armbåndet må ikke overdrages til andre og giver adgang til campingpladsen og campingpladsens faciliteter.
Er der minimarked, bar eller pizzeria på jeres campingplads?
På campingpladsen finder I et minimarked, restaurant-pizzeria og loungecafé; vores restaurant-pizzeria og minimarked holder åbent fra begyndelsen af sæsonen, til vi lukker ned igen, og har varierende åbningstider afhængig af sæsonen. Loungecaféen åbner til Kristi himmelfart og lukker igen slut september med varierende åbningstider.
Tilbyder restauranten takeaway?
Det er muligt at bestille mad fra restaurantens menukort, som I enten kan nyde på restauranten eller som takeaway. Bemærk, at pizzeriaet kun er åbent om aftenen, der er dog undtagelser i højsæsonen (se disse på stedet).
Restauranten serverer ikke garanterede glutenfrie retter, men menukortet byder på anretninger, som ikke indeholder gluten; det er også muligt at bestille vegetarretter.
Restauranten tilbyder ikke halvpension eller helpension.
Er det tilladt at have gæster?
Det er desværre ikke tilladt at modtage dagsgæster grundet Covid-19-restriktionerne.
Hvornår er der check-in og check-ud?
Beboelsesenheder: disse er ledige fra kl. 16:00 på ankomstdagen og skal efterlades inden kl. 10:00 på afrejsedagen. Såfremt jeres enhed er ledig før dette tidspunkt, vil I få den stillet til rådighed.
Standpladser: de er ledige fra kl. 12:30 på ankomstdagen og skal efterlades inden kl. 12:00 på afrejsedagen. Såfremt standpladsen er ledig før dette tidspunkt, vil I få den stillet til rådighed.
Sent check-ud: i lavsæsonen og på direktionen skøn er det muligt at få lov at checke-ud til kl. 18:00. Bemærk, at der opkræves et gebyr for dette svarende til halvdelen af den aftalte dagspris (pris for standplads/gæster + ekstra tillæg).
Er slutrengøring inkluderet i prisen?
Slutrengøring af beboelsesenhederne er inkluderet i opholdets pris og varetages af vores rengøringspersonale. Bemærk, at enhederne skal efterlades rene og ryddelige (det betyder, I skal selv tage opvasken og fjerne affald); alternativt kan I tilkøbe ekstra rengøring mod et tillæg på 40 € – komfuret SKAL dog efterlades rengjort og ryddeligt, og i modsat fald og på foranledning af direktionen opkræves et strafgebyr på 70 €. Hvis I holder ferie i en af vores beboelsesenheder og har hund med, er der et obligatorisk slutrengøringsgebyr på 40 €.
Når I foretager check-ud, vil enheden blive kontrolleret for at vurdere, om der er eventuelle mangler og/eller skader.
Skal jeg betale depositum?
Ved ankomst og på foranledning af direktionen kan der opkræves depositum på 100 €; dette refunderes ved afrejsen, såfremt der ikke er opstået skader på eller i beboelsesenheden. I modsat fald forbeholder direktionen sig retten til at tilbageholde et beløb svarende til de materielle skader.
Må jeg ryge i min beboelsesenhed?
Absolut nej! Det er strengt forbudt at ryge inden døre i vores beboelsesenheder.
Er det tilladt at have kæledyr med?
Hunde og andre mindre kæledyr er velkomne.
Der skal kunne fremvises hundepas/veterinærcertifikat udstedt af egen dyrlæge.
Hunde er velkomne i fire af vores beboelsesenheder: Mobilehome Grand Charme, Mobilehome Superior, Mobilehome Extra Lux og Mobilehome Levico. Hvis I holder ferie i en af vores beboelsesenheder og har hund med, er der et obligatorisk slutrengøringsgebyr på 40 €. Nyt for 2022: Hunde er velkomne i mobilehome-enhederne Suite Lago (nr. 18-24).
De er velkomne på alle standpladser, lige bortset fra NINFEA, hvor kæledyr IKKE er velkomne.
Der er reserveret et strandområde, hvorfra hunde kan bade, der er agilitybane og et område, hvor de kan blive vasket.
Alle hunde skal føres i snor. De må ikke efterlades alene i beboelsesenhederne eller på standpladserne, for at de ikke skal forstyrre andre gæster på campingpladsen.
Hunderacer, der betragtes som farlige, og som er over 35 cm, er ikke velkomne.
Hunde er hverken velkomne på stranden eller ved svømmebassinerne.
Hunde er velkomne i restauranten og Loungecafeen.
Er der underholdning?
Campingpladsen har et internationalt team, der står for underholdningen af store og små fra slutningen af maj til midten af september. Det er gratis at deltage i underholdningen. Ugeprogrammet findes i receptionen.
Er der hastighedsbegrænsninger på campingpladsen?
Vi beder alle vores gæster overholde og respektere vores fartgrænser, som fremgår på og uden for campingpladsen. I særdeleshed er det påkrævet at overholde farthastigheden på 10 km/t uanset køretøj og at sætte farten ned i og omkring de mest befærdede områder: underholdning, legeplads, restaurant, bar og minimarked.
Er der adgang til campingpladsen døgnet rundt?
Nej, adgang til campingpladsen foregår kl. 7:00-23:00. I den mellemliggende periode er portene lukkede. Fra kl. 7:00-23:00 er der fri adgang. Mellem kl. 13:00-15:00 skal vi dog bede alle om at respektere, at der kan være gæster, der benytter timerne midt på eftermiddagen til at hvile sig i. I dette tidsrum er det dog fortsat muligt at ankomme til standpladserne og/eller beboelsesenhederne.
Efter kl. 23:00 er det ikke muligt at ankomme med nogen former for køretøjer til campingpladsen; køretøjer skal parkeres på de eksterne parkeringspladser.
Adgang til fods er altid muligt gennem en særlig port; om natten er den lukket, men den kan åbnes med en kode, som I vil få udleveret ved check-in. For at komme ud fra campingpladsen efter kl. 23:00 skal I blot trykke på knappen til venstre for porten.
Bommene åbner og lukker sig automatisk i campingpladsens åbningstid; det er muligt at komme og gå, som I ønsker, blot skal I forinden have registreret jeres nummerplade ved check-in. Det er således vigtigt, at I oplyser helt korrekt nummerpladeoplysninger, da indgang og udgang styres af et elektronisk registreringssystem. Vi beder vores gæster respektere lyssignalerne ved bommene.
Hvis vi ankommer med campingvogn, må vi tage bilen med ind på campingpladsen?
Til standpladserne kan der medbringes ét køretøj per plads. Dette gælder ikke for gæster, der ankommer med camper. Yderligere køretøjer skal parkeres på parkeringspladserne på eller uden for campingpladsen. Parkering på vores eksterne parkeringspladser er gratis.
Såfremt der er tilstrækkeligt med plads på standpladsen til at parkere et ekstra køretøj, er dette tilladt mod betaling af et tillæg i henhold til gældende prisliste.
Hvis vi ankommer med motorcykel, er prisen den samme som for biler?
I prisen for standpladserne er der inkluderet parkering af op til to motorcykler på standpladsen. I det tilfælde I ankommer på mere end to motorcykler, skal I betale et tillæg for hver motorcykel udover de to, der er inkluderet i prisen, i henhold til den gældende prisliste.
Hvorledes foretager I vedligehold?
Vi beder vores gæster oplyse receptionen med det samme, hvis der opstår problemer, noget går i stykker, eller ikke virker på standpladserne eller i beboelsesenhederne. Vores vedligeholdelsespersonale udbedrer disse i prioriteret rækkefølge og hurtigst muligt. Det bedst I kan gøre er derfor straks at rette henvendelse til receptionen.
Hvis det omtalte problem vedrører privat ejendom og/eller en gæsts ejendele, er det ikke op til vores personale at udbedre problemet, såfremt de mener, at der skal inddrages en specialist. Vi vil stå til vores gæsters rådighed og assistere jer med at finde frem til den rette og bedste hjælp.
Har I en hæveautomat?
I området foran receptionen står en hæveautomat.
Er det muligt at ankomme med bus eller tog?
Det er nemt og bekvemt at ankomme til Levico Terme fra Trento både med bus og tog (stoppested: Levico Terme). I finder den gældende køreplan på hjemmesiden: www.trenitalia.com eller https://www.ttesercizio.it/. (Koordinater til campingpladsen)
Hvilken lufthavn er nærmest?
Er der offentlig transport?
Cirka 300 m fra campingpladsen ligger det nærmeste stoppested på busruten til Trento.
Cirka 1,5 km fra campingpladsen ligger togstationen.
Køreplanerne for den offentlig transport i området, kan I få i receptionen på forespørgsel. De kan i øvrigt ses på dette link: https://www.ttesercizio.it/ e www.trenitalia.it.
Kan vi få en taxa?
I kan bede personalet i receptionen om at sætte jer i kontakt med områdets taxaservice. Inden I bekræfter turen, vil I få oplyst prisen.
Er der en bybus?
Fra maj til september indsætter byens kommune en bus for Levicos borgere og turister, der forbinder campingpladsen med byen.
Billetterne kan købes om bord på bussen. Bussen kører i dagstimerne kl. 9:00-18:00 i fast pendulfart (cirka hver 50. minut), undtagen i tidsrummet mellem kl. 12:00 og kl. 16:00. I juli og august kører bussen også om aftenen. Den præcise køreplan og oplysning om bussens stoppesteder kan I få oplyst i receptionen.
Har I et pengeskab?
Det er ikke muligt at opbevare penge i receptionen, da vi ikke har et pengeskab.
Er det muligt at modtage post og/eller sende post?
Naturligvis. Det er vigtigt, at der på indgående post til jer er påført navn og hvis muligt standpladsnummer/nummer på jeres beboelsesenhed. Vores personale vil kontakte jer, såfremt vi har modtaget post i jeres navn.
Hvis I ønsker at afsende post, er der opsat en postkasse lige ved receptionen.
I vores minimarked er der en Globe Postal Service-postkasse (GPS).
Hvad gør I med hittegods?
Hvis I finder tabte ejendele, skal de afleveres i receptionen. Vi vil dernæst gøre vores bedste for at de finder frem til rette ejermand/kvinde. Hvis vi skal fremsende tabte ejendele efter endt ophold, betaler modtager.
Er der apotek i nærheden?
I Levico Terme, cirka 1,5 km fra campingpladsen, ligger der to apoteker på byens hovedgade (Farmacia De Prez og Farmacia Romanese). De har åbnet alle dage med undtagelse af søn- og helligdage (dog er der som regel et af de to, der har åbent, selv på nævnte dage). Personalet i receptionen kan undersøge hvilket apotek, der er åbent hvornår.
Er der hospitaler i nærheden?
De nærmeste hospitaler ligger i: Borgo Valsugana og Trento har skadestue.
Hvad gør vi i nødstilfælde?
I skal ringe 112.
I nødstilfælde på campingpladsen i dagtimerne, bedes I henvende jer i receptionen (personligt eller på telefon: 0039 0461 706491). I receptionen er der et lille hvilerum. I nødstilfælde på campingpladsen om natten, bedes I henvende jer til nattevagten (kontoret er beliggende i samme bygning som receptionen) eller på campingpladsens nødnummer: 0039 349 0730982.
Hvordan indgiver vi en klage?
I tilfælde af en klage, beder vi vores gæster henvende sig til receptionen på campingpladsen. Personalet vil tage imod jeres klage og forsøge at rette op på jeres klagepunkt så hurtigt som muligt.
I tilfælde af at I ikke har mulighed for at gøre opmærksom på jeres klagepunkt under jeres ophold på campingpladsen, bedes I sende en mail til os på adressen: info@campinglevico.com. Vi tager med glæde imod jeres forslag.
Kan jeg få en rejseforsikring?
På forespørgsel (i forbindelse med bestilling, eller inden den endelige bekræftelse foreligger) er det muligt at tilkøbe en rejseforsikring. For en merpris af 5 € per dag: Forsikringen giver mulighed for at annullere opholdet uden ekstra omkostninger, såfremt der pludseligt opstår alvorlige problemer, der hindrer rejsen. Beviselige årsager, der giver ret til at annullere omkostningsfrit med en rejseforsikring, er: alvorlig sygdom, alvorlige uheld, et familiemedlems pludselige død, komplikationer i forbindelse med graviditet inden den 7. måned, alvorlig tingskade på personlige ejendele, hvor det er bydende nødvendigt, at I er fysisk tilstede, opsigelse, en ulykke eller tyveri af jeres bil eller campingvogn på rejsen til campingpladsen, annullering eller ændring af jeres ferie på grund af arbejde.
Har I camperområde?
Foran campingpladsen har vi et camperområde, der er åbent fra slutningen af marts til begyndelsen af november. Prisen varierer afhængig af sæsonen og inkluderer hele jeres rejseselskab, elektricitet, vand og tømmestation, adgang til toilet og bad. Der er desuden adgang til køkkenvaske, møntvask med vaskemaskine og tørretumbler (en vask koster 4 €).
Hvor finder vi yderligere oplysninger om campingpladsen?
I er velkomne til at skrive til os på mail:
info@campinglevico.com, ringe på telefonnummer:0039 0461 706491 eller skrive en tekstbesked via Whatsapp: 0039 346 421 9423. Om vinteren er kontoret åbent fra mandag til fredag kl. 8:30 til 17:30. Resten af året er kontoret åbent alle dage fra kl. 8:00 til kl. 19:00 (tidsrummet kan dog variere alt efter sæsonen).
Har I wi-fi?
Vi har wi-fi på hele campingpladsens areal; der udleveres en kode, og herefter er det gratis at benytte op til 2 GB. I kan mod betaling få hurtigere internetforbindelse og højere datatrafik. Oplysninger om, hvordan I tilgår nettet, får I udleveret i receptionen (informationsskranken). Vi gør opmærksom på, at mindreårige kun må benyttes nettet, hvis det er godkendt og overvåges af en voksen, der er ansvarlig for barnet.
Hvad koster turistskatten?
Turistskatten gælder for alle personer fra og med 14 år og beløber sig til 1,50 € per nat i maksimalt 10 nætter. Der kan gøres undtagelser mod fremvisning af et særligt dokument, der forud skal være underskrevet (militærpersoner, handikappede, kurgæster, osv.).